Kingosgade er opkaldt efter Thomas Kingo (1634–1703), den måske vigtigste danske salmedigter i barokken og biskop i Odense. Kingo skrev over hundrede salmer, der stadig synges i danske kirker — men han skrev også sanselige, jordnære digte om kærlighed, krop og forgængelighed.

Det særlige ved Kingo var at han ikke så sanselighed og åndelighed som modsætninger. Han tog melodier fra verdslige operaer, endda erotiske balletter, og satte dem til sine salmer. Det jordiske skulle ikke fortrænges, det skulle synges op. Skønheden, kroppen, lyset der falder skævt gennem et vindue en eftermiddag — alt det hørte med.

Den holdning ligger ikke langt fra det jeg prøver at gøre herinde. Et portræt handler ikke om at være perfekt. Det handler om at blive set, i det lys man er, på den dag man er. Sanseligt, ærligt, uden filter.

Kingosgade blev anlagt i 1911 og fik sit navn året efter. Fem minutter fra Forum metro, ti fra Frederiksberg Have. Studiet ligger i kælderetagen af en gammel opgang i nummer 13 — med store nordvendte vinduer i gadeniveau.